Workshops & Retreats

Jeg afholder indimellem workshops med varierende temaer; yoga mod stress, faceyoga, yoga og søvn, yoga og overgangsalder osv….  Det er en skøn måde at gå dybere ind i et specifikt tema, og måske opdage nye sider af yogaen – og måske også af dig selv!

De fleste workshops vil blive afholdt i mit hyggelige studie i Hammel, men er du interesseret i at få afholdt en workshop et andet sted, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg ønsker at give de bedste rammer for mine retreats for at du kan komme ned i tempo, og genfinde din ro og din styrke. At komme lidt væk fra den daglige to-do liste kan være et energiboost i sig selv. Og kombineret med skøn yoga, lækker mad, fantastiske omgivelser, ro, og en masse tid kun til dig, er det den bedste gave du kan ønske dig, eller forære dig selv.

IL CERETTO – TOSCANA

ALT HVAD DIT YOGAHJERTE DRØMMER OM!

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til skønne Toscana, hvor den smukke økologiske gård Il Ceretto ligger smukt nær steder som Pomarance, Volterra og San Gimignano.
Her skal yoga, samvær, grin, god mad og smukke omgivelser, være omdrejningspunktet for nogle helt særlige dage.

Il Cerreto har smagfuldt indrettet enkelte og elegante værelser og lejligheder i klassisk toskansk stil med terracottagulve og fritlagte bjælkelofter.
Der forefindes ligeledes naturpool, køkken, badeværelse og egen plads i haven, eller egen terrasse udenfor.

På restauranten ‘100%BIO’ får du serveret veltilberedte, sunde og nærende økologiske vegetarmåltider, tilberedt af stedets egen produktion af frugt og grønt.

Ankomst den 17/9
Afrejse den 21/9

Enkeltværelse koster 8.800,- pr. person
Dobbeltværelse koster 8.300,- pr. person

Alt dette får du:
To daglige yogaklasser
100% lækker økologisk og vegetarisk forplejning
Eget toilet og bad
Al nødvendigt yogaudstyr til låns
Fantastiske omgivelser

Prisen er eksklusiv flybillet, men inkluderer transfer til og fra Pisa lufthavn.
Ryan Air tilbyder flybilletter til Pisa til meget rimelige penge.

Betalingen deles op i to rater; den første på 3,500,- betales ved tilmelding.
Den anden på det restererende beløb (5,300,-/4,800,-) betales 1. oktober 24.

Send en mail til mette@bloomyoga.dk for mere information samt tilmelding.

Læs mere om Il Ceretto her: https://www.bioagriturismoilcerreto.it/en/home.html

VELKOMMEN!

TANGGÅRDEN SKOVEN – LÆSØ

RO, ESTETIK, NÆRVÆR, GRIN, SAMVÆR, YOGA OG LÆKKER LOKAL MAD

Jeg glæder mig til endnu engang at byde dig velkommen til Læsø, hvor yoga, samvær, grin, god mad og hyggelige omgivelser vil blive omdrejningspunktet for et par hyggelige dage, hvor yoga, natur, lækker mad og samvær vil være i fokus.

Tanggården en gammel tanggård beliggende i Gl. Østerby, som er bygget i ca. 1740, da man flyttede tilbage til området efter den store sandflugt. De 285 m2 tanggård er 100% nyrestaureret ude og inde i 2018-19. Huset har fået nyt tangtag i sommeren 2018. Ialt 92 tons tang i et 1,5 meter tykt lag kan holde de næste 300 år. Denne type tag er helt unik, Læsø er det eneste sted i verden med denne byggeskik. 

Rundt om huset er der dejlig have og en naturgrund på i alt 20.000 m2. Man må benytte det hele. Tanggården er beliggende i et yderst fredeligt område, tæt på et stort beskyttet strandengsområde – kaldet ”Syren”. Her græsser tranerne, gæssene kigger forbi og det er et enestående smukt område. På marken ruger agerhøns og fasaner – ligesom harer og rådyr kigger forbi først og sidst på dagen.

Hele Læsø rummer store naturområder med forskellige naturtyper, inden for kort afstand. I Gl.Østerbyområdet er Danzigmann med de store klitter og den flade strand et oplagt udflugtsmål for at se solnedgangen eller nyde fårene som græsser. Længere mod syd herfra går turen til Bløden hale, smukt, fredeligt – fantastisk fugleliv og strandeng, med en lille trampesti det sidste stykke mod syd. 

På Læsø er der stille, og Tanggården ligger i et meget fredeligt område, tæt op mod et et stort helt uspoleret naturområde. Det er fantastisk når man pludselig kan høre stilheden og naturens lyde. Nætterne på Læsø er de mørkeste i landet – i vinterhalvåret. Her er ingen lysforurening. Mælkevejen kommer tættere på, og stjernehimlen er overvældende.

Transport til og fra Læsø: Der er færgeforbindelse fra Frederikshavn til Vesterø. Der er flere afgange både torsdag og søndag. Der vil være mulighed for indlogering på Tanggården fra kl. 20 torsdag aften, hvor der også vil være aftensnacks. Selve programmet starter først fredag morgen. 

For miljøets og din pengepungs skyld, fyld bilen med glade yogier, og få en skøn og hyggelig start på en dejlig weekend.

Det er altid en god ide at booke billet i god tid, da visse afgange kan være udsolgt.

Du kan booke din billet her: http://www.laesoe-line.dk/

Ankomst den 19/9.
Afrejse den 22/9.
Pris for dobbeltværelse koster 3.495,- pr. person
Alt dette får du:
  • To daglige yogaklasser
  • 3 overnatninger i smukt hyggeligt tanghus
  • 
100% lækker hjemmelavet, nærende lokal forplejning
  • Fantastisk natur
Betalingen deles op i to rater; den første på 1,500,- betales ved tilmelding. Den anden på det restererende beløb, 1995,- betales 1. august.
Læs mere om stedet her:https://www.tanggaarden-skoven.dk
VELKOMMEN!

Yoga er den bedste investering du kan gøre for din krop og dit sind.

Jeg vil glæde mig til at møde dig!

KONTAKT